Beskrivelse
Charmerende murermestervilla i Holbæk med fjordkig
Denne velholdte murermestervilla har masser af charme og giver jer samtidig en tryg og solid ramme om hverdagen med en veldisponeret indretning og en god beliggenhed tæt på alt det praktiske. Her er fint med plads, hyggelige opholdsrum og velovervejede detaljer såsom gulvvarme, der bidrager til en behagelig og lun atmosfære året rundt. Huset er desuden opdateret med et nyt tag og er velisoleret, ligesom Velux-vinduerne bidrager til et dejligt lysindfald og en behagelig atmosfære.Huset byder på en velindrettet planløsning, som fordeler sig over to etager: et stueplan og en førstesal. I stueetagen møder I et pænt, lyst køkken, der åbner op til den store stue, hvor spisebordet og sofagruppen let arrangeres. I forlængelse heraf har I også en hyggelig udestue, som bliver et skønt samlingspunkt fra forår til efterår.Etagen består videre af et badeværelse, og tager I trappen op til førstesalen, finder I husets private soveafdeling. Denne består af to værelser i fornuftige størrelser foruden et ekstra toilet. Heroppefra får I desuden en dejlig udsigt til fjorden.Udenfor kan I se frem til en pragtfuld og overdækket morgenterrasse, hvor I oplagt nyder morgenkaffen. Derudover venter en sydøstvendt terrasse, og ligeledes bliver haven et skønt sted at opholde sig med dens kønne, varierede beplantning og en legevenlig græsplæne. Til huset hører der også en garage samt tre skure med mange anvendelsesmuligheder.Som et ekstra stort plus får I et rummeligt og anvendeligt værksted på hele 186 m², hvilket giver ideelle forhold til både hobbyprojekter, opbevaring eller erhvervsmæssige aktiviteter.I bosætter jer fortrinligt med alle hverdagsbehov inden for kort rækkevidde. Således har I både indkøb, pasningstilbud og flere skoler inden for gåafstand, ligesom I nemt kan cykle til Holbæk centrum. Smuk natur har I også tæt på, blandt andet Knudskoven og Holbæk Fjord.


