Beskrivelse
Indbydende 2-værelses lejlighed – tæt på byliv, natur og Universitet
Træd indenfor i denne skønne 2-værelses lejlighed, der kombinerer en attraktiv beliggenhed med en flot og gennemtænkt indretning. Her bor du tæt på indkøbsmuligheder, universitetet, midtbyen og de smukke omgivelser ved Brabrandstien – en perfekt balance mellem komfort, hverdag og fritid.Når du træder ind i boligen, mødes du af en rummelig entré, der leder dig videre ind i den store stue. Her strømmer lyset ind gennem de store vinduer og giver stuen en varm og indbydende stemning, mens de flotte trægulve skaber en elegant helhed. Stuen har god plads til både en hyggelig sofaafdeling og et rummeligt spiseområde, og herfra er der direkte adgang til den ene af boligens to altaner – ideel til afslapning i solen.Soveværelset er lyst og rummeligt, og herfra har du udgang til lejlighedens anden altan, hvor du kan trække dig tilbage til en fredelig pause – morgen som aften.Køkkenet er indrettet med kig til gården, pæne materialer, vaskemaskine og opvaskemaskine. Et dejligt stort køkken, hvor der er rig mulighed for at kokkerere.Badeværelset er moderne og stilrent, med en løsning der udnytter pladsen på en behagelig og praktisk måde. Badeværelset har også separat bruseniche.Alt i alt får du her en lys, velindrettet og charmerende lejlighed med to altaner, flotte trægulve og en beliggenhed, der gør hverdagen nem. En bolig der virkelig bør opleves!



