Beskrivelse
Lys og delevenlig 2’er med køkken/alrum og skøn altan
Velkommen til Schleppegrellsgade 28, 1. tv. – en indflytningsklar og charmerende 2-værelses lejlighed på 67 m², der forener klassisk byejendom med moderne komfort. Her bor du på en rolig gade midt i Aarhus C, i en flot hjørneejendom, hvor de mange vinduer giver et fantastisk lysindfald hele dagen.Lejligheden byder på en optimal planløsning med et stort og lyst køkken/alrum, som fungerer som lejlighedens naturlige samlingspunkt. Køkkenet er holdt i hvide, neutrale fronter, der giver rummet et moderne og tidløst udtryk. Herfra er der direkte udgang til en hyggelig altan mod gården, hvor du kan nyde roen og udsigten til det grønne gårdmiljø.Stuen er rummelig og får ekstra meget lys fra hjørnebeliggenheden, hvilket skaber en let og behagelig atmosfære. Soveværelset har en god størrelse og er indrettet med indbygget skab, så opbevaringen er godt tænkt ind. Den gode planløsning gør desuden lejligheden delevenlig for to.Badeværelset er veludnyttet og lyst med separat bruseniche, vindue, vaskesøjle samt håndklædetørrer – en sjældenhed i denne del af byen.Ejendommen præsenterer sig flot, og du bliver en del af en proaktiv og veldrevet ejerforening, hvor der er fokus på at holde ejendommen i god stand.Om området – FrederiksbjergHer bor du i hjertet af Frederiksbjerg – et af Aarhus’ mest populære og charmerende kvarterer. Kendetegnet ved sine charmerende gader, lokale specialbutikker og hyggelige caféer, byder Frederiksbjerg på en helt særlig atmosfære, hvor byliv og ro går hånd i hånd.Du bor tæt på Ingerslevs Boulevard med torvemarked to gange om ugen, og dagligvarebutikker, bagerier og spisesteder ligger lige rundt om hjørnet. Derudover er der kort afstand til grønne områder som Frederiksbjerg Bypark, og du når både Banegården, M.P. Bruuns Gade og resten af midtbyen på få minutter.Kontakt Nybolig Aarhus City for en fremvisning.


