Beskrivelse
Charmerende byvilla med plads, sjæl og moderne komfort
Velkommen til Langgade 16 – en charmerende byvilla, hvor klassisk arkitektur møder moderne komfort. Boligen byder på hele 129 m 2 boligareal fordelt på tre etager, med WC på hver etage. Hertil kommer en kælder på 76 m 2 samt et stort anneks på hele 103 m 2 . Her får du masser af plads og fleksibilitet – ideelt til den pladskrævende familie, flere generationer under samme tag eller dig, der ønsker ekstra rum til hobby og hjemmearbejde.
I stueplan finder du et smukt køkken/alrum i klassisk stil med moderne detaljer og plads til fællesskab. Herfra er der udgang til en overdækket terrasse – perfekt til hyggelige sommeraftener og udeliv året rundt. Der er dobbelt fransk dør mellem stue alrum og stue. Den store stue har et fantastisk lysindfald, karnap og plads til både sofagruppe og spiseplads. Etagen rummer desuden et toilet.
På førstesalen finder du tre gode værelser samt et lyst badeværelse. Her er der plads til både forældre og børn, og etagen fungerer som en hyggelig og privat soveafdeling.
I kælderen får du et praktisk vaskerum, ekstra toilet og flere disponible rum med mange anvendelsesmuligheder – fx opbevaring, værksted, hobbyrum eller teenageafdeling.
Det tilhørende anneks giver boligen et ekstra niveau af fleksibilitet. Her er der eget køkken, bad og flere disponible rum, som gør det ideelt som gæstehus, teenagebolig eller hjemmekontor.
Udenfor venter en skøn have med terrasse og grønne omgivelser, hvor både børn og voksne kan nyde livet under åben himmel. Til ejendommen hører også en carport på 32 m 2 og et praktisk skur.
Beliggenheden er i særklasse – midt i det attraktive Vejgaard, hvor alt ligger lige inden for rækkevidde. Her bor du tæt på Vejgaard Østre Skole, daginstitutioner, indkøb og grønne områder, og samtidig kun få minutter fra Aalborg centrum.


