Beskrivelse
Skøn familievilla med attraktiv beliggenhed
Denne villa har været i samme families eje siden 1996, og det siger måske lidt om, at Raklev er et sted, som man nødigt flytter fra. Det indikerer selvfølgelig også, at selve huset fungerer som en skøn hjemmebase for store som små – der alle ovenikøbet får glæde af fin udsigt over Sejerø Bugt.God planløsning og flotte istandsættelser Hele stueplan er renoveret i 2021, herunder med nyere køkken og gæstetoilet som er opført med italienske fliser med badeværelsesmøbel fra Kvik. Den rummelige stue og de tre soveværelser er ligeledes opdateret, og samtlige rum har elegant og slidstærkt sildebensgulv. Aubo lægger navn til det stilfulde køkken, der er udstyret med induktionskogeplade, som har indbygget emfang. Køkkenet har hertil integreret opvaskemaskine, køleskab og ovn fra AEG.Stuen er et lyst og stemningsfuldt samlingspunkt – med store vinduespartier og terrassedør til haven. Husets kælder føjer tre gode disponible rum til planløsningen. Etagen er istandsat fra 2021 og fremefter – inklusiv det lækre badeværelse. Kælderen indeholder derudover et grovkøkken og et vaskerum, og der er indbygget garage.Let holdt og solrigt udemiljøDer har løbende været fokus på at skabe et indbydende havemiljø, som er let at vedligeholde. Haven prydes blandt andet af et paradistræ og et kirsebærtræ samt en spireahæk. Solen kan nydes på den hyggelige og delvist overdækkede fliseterrasse, der vender perfekt mod syd. Populært lokalområde Ejendommen ligger højt i terrænet, så på en sommerdag i klart vejr har man kig helt til Sejerø. Det populære lokalområde huser såvel børnehave som dagpleje, skole, brugs og fritidsaktiviteter – og det er alt sammen inden for komfortabel gåafstand. Natur er der tillige masser af på disse kanter, og Kalundborg centrum kan nås på cykel.


