Beskrivelse
Håndværkertilbud med en charmerende have og plads til at sætte sit eget præg på
Godt tilbagetrukket fra Vordingborgvejen i Næstved finder I denne spændende etplansvilla, som er opført i 1969. Hjemmet er et oplagt håndværkertilbud, hvor I får rig mulighed for at sætte jeres eget præg på de 146 kvm bolig, mens I også får en god grund på 904 kvm. Som planløsningen står nu, får I fire værelser, et badeværelse, et gæstetoilet, et bryggers, et køkken og en dejlig pejsestue med udgang til haven.Det er en ganske fin beliggenhed, og I får korte afstande til alt, som I skal bruge i hverdagen. Inden for gåafstand har I eksempelvis skole, dagtilbud, bus og indkøbsmuligheder, mens der blot er én kilometer til de smukke omgivelser langs kanalen. En tur til bymidten kan også let lade sig gøre, og her venter jer alt, hvad hjertet kan begære.Villaen præsenterer sig klassisk med gule sten, og matriklen indledes af en indkørsel, der munder ud i en muret garage med skur i forlængelse. I træder indenfor via entréen, hvor I ret fremme har de fire værelser, som ligger som perler på en snor. Det største af dem har eget walk-in-closet i forlængelse, og overfor værelserne har I gæstetoilettet og badeværelset med både brus og kar.I den modsatte ende af hjemmet har I køkkenet, der har en udmærket størrelse og direkte adgang til bryggerset med egen indgang. Stuen har en rigtig god størrelse, vinduer mod syd og vest og en charmerende pejs, der virkelig understreger husets hyggelige karakter.Fra stuen er der udgang til en sydvendt terrasse, og haven byder på græsplæne, spændende beplantning og god plads.Lyder det som et sted for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere.


