Beskrivelse
Absolut indflytningsklar 2V’er i Øgadekvarteret
Renoveret fra top til tå i 2025. På en stille gade i det charmerende boligkvarter stik øst for centrum kan du blive den nye ejer af en skøn storbybolig i tiptop stand. Med sine 65 kvadratmeter er boligen helt genial til dig eller jer to – yngre som ældre – der drømmer om et luksuriøst hverdagshelle tæt på alt i Aalborg.I rolige rammer tæt på byens susen. Man tror næsten ikke, at man befinder sig lige i udkanten af centrum, når man slentrer rundt i det gamle, fredelige boligkvarter – men den er skam god nok. Inden for en radius af fem minutter på cykel finder du både midtbyen og det spirende havnemiljø langs fjorden, mens gode busforbindelser giver dig adgang til bl.a. AAU og resten af byen. Lokalt har du både indkøb og takeaway, og så er der rig mulighed for at gå på opdagelse i kvarteret, uanset om du er mest til en kold øl med kammeraterne på det nærmeste vandingshul eller en frisk løbetur i Østre Anlæg.Nem adgang til dejligt gårdmiljø. Du flytter på nederste etage ejendommen fra 1946 – en høj stue, der er lettilgængelig og samtidig afskærmer dig fra nysgerrige blikke. Det betyder også, at du kan få fuldt udbytte af ejendommens hyggelige baggård, der ligger som en grøn oase og indbyder til henslængte solskinsdage i det fri. Derudover får du adgang til ejendommens øvrige faciliteter, herunder dit eget pulterrum.Smagfuldt moderniseret med sans for detaljerne. Indenfor får du en virkelig lækker bolig med en delevenlig planløsning, hvor det hele bare spiller. Hjemmet fik nemlig noget af et ansigtsløft i 2025, hvilket bl.a. omfatter spritnye lofter, døre og vinduer, ligesom både køkkenet og badeværelset har fået en ordentlig tur. En praktisk entré leder dig rundt til resten af boligen, der byder på en lys stue og et godt soveværelse, et pænt, strømlinet køkken med indbyggede hvidevarer – endda opvaskemaskine – og plads til en vaskemaskine, samt et toplækkert flisebadeværelse med brus.


