Beskrivelse
Rummelig villa med fredelig placering på en lukket vej
I den østlige del af Slagelse ligger denne villa trygt og roligt på en lukket vej med nærhed til alle de praktiske gøremål. Jeres kommende hjem er optimeret med nyere vinduer og døre, og så har boligen solvarme og naturgas. Der er fortsat mulighed for at sætte jeres eget præg.Planløsningen er den gode klassiske, hvor soveafdelingen er samlet i den ene ende, og modsat ligger opholdsmiljøet. Sidstnævnte består af en stor vinkelstue, der byder på vinduespartier mod syd og vest, så lysindfaldet er rigtig flot. Der er desuden en terrassedør, hvilket sikrer en god sammenhæng mellem ude og inde. Det er oplagt at have middagsbordet ud for køkkenet, hvor I desuden kan have en lille spisekrog. De tre værelser ligger side om side, og det er i samme område, at I finder bryggerset, badeværelset og gæstetoilettet.Der er have og terrasser på begge sider af huset, så I har fine muligheder for at finde en plads i solen. Samtidig er der en fin græsplæne til leg og aktiviteter, og den enkle beplantning bidrager til en dejlig stemning. Indkørslen er flisebelagt og leder til en carport med skur i forlængelse.I giver børnene en tryg opvækst på den lukkede vej, hvor familien også kan se frem til en nem hverdag. Inden for 300 meter finder I nemlig skole, busforbindelser og daginstitution, og I har under 500 meter til sportsfaciliteter og indkøb. Der er legeplads og et grønt område lige i nabolaget, men I har heller ikke langt til Lystskovens herlige arealer. I vestlig retning venter Slagelses bymidte med caféliv, butikker og kulturoplevelser.Skal I skabe drømmehjemmet her? Vi hjælper jer på vej, så I kan folde jeres visioner ud.


