Teglbrændervej 8, st.. th., 2400 København NV

2400 teglbraendervej 8 st th 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

God planløsning. Central beliggenhed. Køkkenalrum.
Velkommen til Teglbrændervej 8, st. th. Dette er en pæn 2-værelses lejlighed med veludnyttede kvadratmeter. Her får du et rummeligt køkken-alrum, et soveværelse og et fint badeværelse. Lejligheden byder på flere charmerende detaljer, der giver den masser af sjæl – blandt andet en rustik murstensvæg. Den egner sig perfekt til både par og enlige.LEJLIGHEDEN: Når du træder ind ad døren, mødes du af en pæn fordelingsentré med god plads til opbevaring af overtøj og sko. Hoveddøren er malet i en flot blå nuance, som tilfører lejligheden karakter og sjæl. Soveværelset har en god størrelse med plads til både seng og garderobeskab. En af væggene er en rustik murstensvæg, der giver rummet et moderne og unikt udtryk. Badeværelset er indrettet med hvide fliser og har en fin størrelse med både opbevaringsmuligheder og god plads til bad. Køkken-alrummet er lejlighedens hjerte. Køkkenet er et stilrent, hvidt elementkøkken med en matchende bordplade, og der er plads til et hyggeligt spiseområde. I den resterende del af rummet er der rigelig plads til at indrette et komfortabelt sofaområde, hvor venner og familie kan samles. Er du på udkig efter en veldisponeret 2-værelses lejlighed med sjæl og charme – så er denne bolig bestemt et besøg værd!EJENDOM: En solid murstensejendom fra år 1935. Ejerforeningen består af Teglbrændervej 6-8 og Frimestervej 7-13. Der er vicevært, brugsret til kælderrum, og fællesvaskeri og tørrerum i kælder. I foreningen er det tilladt at have kat, hvis den ikke er til gene for ejendommens beboere. Udlejning af lejligheden er også tilladt med administrators kendskab.OMRÅDE: Lejligheden er beliggende i et meget attraktivt og roligt kvarter på grænsen til Nørrebro, med hyggelige grønne områder på begge sider. Her er du tæt på gode transportmuligheder såsom Bispebjerg og Nørrebro St. samt flere busforbindelser, og derudover er du kun en kort cykeltur fra Indre By. De daglige indkøb kan klares i nærliggende dagligvarebutikker blot 200 meter fra lejligheden, eller i Nørrebro Bycenter med flere forskellige butikker. Rundt om hjørnet finder man flere populære barer og gode cafeer som eksempelvis Tribeca og Åbenbar, samt Rentemestervej i gåafstand, hvor der er saunagus, teatre og borgerfællesskabet Demokratigaragen.

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Teglbrændervej 8, st.. th., 2400 København NV2.495.000 kr.67.432 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.858 kr/mdrLejlighedEnergimærke: CStørrelse: 37 ㎡Grund: 1140 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1935

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x