Beskrivelse
Indbydende og stilren 2-værelses lejlighed med solrig altan
Netop nu står vi med nøglerne til en dejlig toværelses fra 1899 midt i Østerbros populære Århusgadekvarter. Her kan du overtage et klassisk københavnerhjem i fineste stand med hele Østerbro, det nye Nordhavn og resten af byen inden for rækkevidde. Indenfor rummer boligen 45 smagfuldt opdaterede og yderst veludnyttede kvadratmeter fordelt på to gode, reelle rum – en stue og et værelse – samt et lækkert køkken, et toilet med separat bruserum og en mindre fordelingsentré – altså helt perfekt til én eller to. Placeringen på fjerde sal sørger for et fantastisk lysindfald og frisk luft på altanen, der i øvrigt vender helt rigtigt i forhold til aftensolen. Alt til hverdagen, f.eks. institution, indkøb og takeaway, har du lige ved hånden, mens metro og S-tog ved Nordhavn St. nås på få minutter til fods. Lokalt kan du derudover nyde godt af en løbetur i Fælledparken, et dyp i Nordhavn eller en kop kaffe på én af kvarterets mange hyggelige caféer.


