Beskrivelse
Masser af plads, stor tagterrasse og frit vue over Amager Fælled med egen p-plads
I den sydlige ende af Bryggen står denne bolig nu klar til køberen, der værdsætter plads, privatliv og uhindret udsigt. Her er tale om en 144 kvadratmeter stor ejerlejlighed, der får følgeskab af en ugeneret tagterrasse. Sidstnævnte er af en anseelig størrelse og byder på frit vue over Amager Fælled.Fælleden breder sig på den modsatte side af gaden, og der er nem adgang fra adressen. Havnevigen er ligeledes inden for gåafstand, og det eftertragtede nabolag har gode indkøbsmuligheder samt flere caféer og spisesteder. Via Bryggebroen når man hurtigt til Fisketorvet, Vesterbro og Indre By.Lejligheden ligger på øverste etage i et kvalitetsbyggeri fra 2008. Med sit fine murværk og vinduesrammer i hårdttræ skiller ejendommen sig positivt ud fra mængden blandt områdets øvrige byggerier. Ejendommen har elevator direkte ind i lejligheden og der er aflåst parkeringskælder med tilhørende private parkeringsplads.Med et hjem som dette giver det naturligvis mening at starte udendørs, for det hører til sjældenhederne at råde over et så særligt uderum, som det er tilfældet her. Tagterrassens kvadratmeter nærmer sig boligarealet, og den har direkte forbindelse til lejligheden. Her er sol, ro og sublim udsigt en garanti, og et udsyn som dette er inspirerende uanset årstiden.Indenfor er kvadratmeterne generøst fordelt på tre soveværelser, to badeværelser og en opholdssektion samt en entré.Opholdssektionen samler køkken-alrum og stue i ét åbent miljø, hvor der i dén grad er mulighed for at være kreativ med indretningen. Takket være de store vinduespartier bades opholdssektionen i lys hele dagen igennem, og der er udgang til to altaner, som får eftermiddags- og aftensol. Hvide flader og rene linjer præger køkkenet, som er gavmildt på bord- og opbevaringsplads.Alle soveværelser er velproportionerede, hvoraf to er i en separat afdeling med eget badeværelse.


