Beskrivelse
Indbydende 4V lejlighed på rolig, lukket vej i Brede!
Indbydende 4-værelses lejlighed på rolig, lukket vej i Brede!På en fredelig, lukket vej i det naturskønne Brede udbydes nu denne attraktive 4-værelses lejlighed på 1. sal – kun få minutters gang fra den idylliske Mølleå.Lejligheden fremstår lys og velholdt med en gennemtænkt planløsning, der giver en god balance mellem fælles opholdsrum og private værelser. Fra boligens stue, er der adgang til en solrig altan, hvor du kan nyde udsigten til ejendommens grønne omgivelser.Ejendommen er opført i gule mursten og fremstår pæn og velpasset med indbydende fællesarealer, der blandt andet byder på græsplæner og hyggelige opholdspladser med borde og bænke – perfekte rammer for sommerens udendørsliv.Boligen byder på en stor lys stue, med et tilstødende stort værelse, adskilt af klassiske elegante franske døre. De smukke bræddegulve og det fine lysindfald giver boligen en varm og behagelig stemning. Køkkenet er funktionelt indrettet med god skabsplads og arbejdsarealer, så der er god plads til madlavning i fællesskab. Hertil kommer to gode soveværelser samt et badeværelse med bruseniche.Beliggenheden på Daugaardvej giver dig let adgang til nogle af områdets bedste naturområder. Troldehøj og Mølleåen ligger lige i nærheden, og både Dyrehaven, Eremitagen og Frilandsmuseet kan nås på kort tid. Samtidig er der nem adgang til skole, dagligvareindkøb og idrætsfaciliteter, ligesom DTU kun ligger cirka fem minutters cykeltur fra ejendommen.Kunne denne lejlighed være noget for dig? Så tøv ikke med at kontakte danbolig for en fremvisning – vi står klar til at byde dig velkommen.


