Beskrivelse
Romantisk helårsbolig tæt på stranden
Ikke ret langt fra Storebælt og tæt på Kirke Stillinge ligger denne sjældent uforstyrret og romantiske helårslandejendom. Den blev i fordums tid opført i 1897, og i dag er den indrettet som helårsbeboelse. Naturen, freden og beliggenheden på en stille, lukket vej danner fornemt ramme om de charmerende bygninger, og det flotte have er der heller ikke en finger at sætte på.
Beliggenheden er fremragende, og det tager kun få minutter at gå til stranden, hvor badeforholdene er fremragende. På samme vis er der ikke ret langt til Kirke Stillinge, hvor I kan tilgå alt fra skole og pasningstilbud til dagligvarebutikker, ligesom I er velforsynet med hensyn til offentlig transport. Køreturen til Slagelse er hurtigt overstået.
Det autentiske og hyggelige udtryk med gule facader og mørke tage slår tonen an. Ejendommen består af et stuehus og mulighedsrige længer, og i førstnævnte er det især den udmærkede indretning på tværs af to etager, som I vil bide mærke i. I stueplanet er der et køkken-alrum og et stort, lyst opholdsrum, og hertil kommer et badeværelse og et bryggers. Førstesalen er forsynet med et møblerbart repos og tre værelser.
Udlængerne er for nuværende indrettet med blandt andet en stor gildesal med tilhørende badeværelse, en garage og et areal, der kan bringes i brug ved dyrehold. Potentialet for udbygningerne er enormt, og det er kun jeres fantasi, der sætter grænser.
Udearealerne er anlagt med stor gårdsplads, solvendte terrasseområder og en frodig have, der indrammer ejendommen med grønne flader. Den store udestue giver en smidig overgang mellem hus og have, og grunden giver i øvrigt rig plads til haveliv, leg og mange andre projekter.
Kontakt os for en fremvisning.


