Beskrivelse
God plads ude og inde centralt i Rudkøbing
God plads ude og inde centralt i RudkøbingVil man bo centralt i Rudkøbing, have god plads både ude inde, en fin have i byen med flotte træer, en skøn terrasse med videre adgang til overdækket terrasse, et meget reelt og indflytningsklart hus, så kunne denne bolig bestemt godt være noget for dig. Læs hellere med her: Et overalt godt og velpasset hus beliggende lige i centrum, tæt på skole, offentlig transport, indkøb, naturområdet ved Vejlen, havn, skov og badestrand. Boligen er ideel til familien der ønsker at bo centralt, god plads til evt. børn, god garageplads til gør det selv manden eller hvad hjertet begærer. Stueplan indeholder: Entre med trappe til tagetagen. Dejligt badeværelse med brus. Stort soveværelse. God stor spisestue i åben forbindelse til køkken med masser af skabsplads. Bryggers med skabsplads. Kontor eller værelse. Tagetagen indeholder: Repos. 2 værelser. Stor stue med brædeovn. Med adgang udefra er der ekstra badeværelse og teknikrum.Foruden selve boligen er der stor garage med 2 porte, dvs. parkering til 2 biler, 2 disponible rum i forbindelse hermed, hvoraf det ene er indrettet som bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Carport med skur. 2 hobbyrum.


