Beskrivelse
Lys andelslejlighed med elevator, altan og rolig beliggenhed i Askov
Velkommen til denne velindrettede andelslejlighed på 1. sal, beliggende i rolige omgivelser i Askov – lige op ad højskolen og med grønne fællesarealer omkring ejendommen. Her får du en bolig på hele 126 kvm, som er indrettet med fokus på god plads, nem adgang og en overskuelig planløsning.Lejligheden nås nemt via elevator og er kørestolsvenlig, hvilket gør den velegnet for mange forskellige behov. Når du træder ind, mødes du af en entré med god plads til overtøj og sko. Herfra er der adgang til boligens øvrige rum, som alle fremstår lyse og funktionelle.Køkkenet er stort og indrettet med god skabsplads samt plads til spisebord, så hverdagen måltider nemt kan samles her. Der er fine arbejdsflader og god plads til både madlavning og samvær. I forlængelse af entréen findes også et praktisk bryggers med plads til vaskesøjle og opbevaring.Stuen er lys og rummelig med store vinduespartier, der giver et godt lysindfald. Her er der plads til både sofaafdeling og spiseområde. Fra stuen er der direkte udgang til altanen, hvor du kan nyde udelivet og kigge ud over de grønne omgivelser.Lejligheden rummer et soveværelse med skydedør direkte til badeværelset, hvilket giver en praktisk og nem løsning i hverdagen. Badeværelset er rummeligt og funktionelt indrettet. Derudover er der endnu et værelse, som bl.a. kan bruges som kontor, gæsteværelse eller hobbyrum.Til boligen hører brugsret til carport, og ejendommen er omgivet af pæne fællesarealer med mulighed for ophold. Beliggenheden i Askov er rolig og samtidig tæt på lokalområdet og højskolen, som bidrager til et godt nærmiljø. En bolig med god plads, nem adgang og en gennemtænkt indretning.


