Beskrivelse
Totalrenoveret og indflytningsklart rækkehus på attraktive Uhrhøj
Med adresse på Pallasvej 20 på attraktive Uhrhøj, kommer I til at bo på en børnevenlig, blind vej, hvor børnene stadig kan lege på gaden da der ikke er nogen gennemgående trafik.Derudover kan hverdagens destinationer som skole, pasningstilbud og idrætshallen nås til fods ligesom gode indkøbsmuligheder ligger indenfor kort afstand af boligen. Pendleren kan glæde sig over den korte afstand til motorvejsnettet ligesom Vejle midtby kan nås på ingen tid.Rækkehuset, der er opført i 2001, byder inden døre på en veludnyttet planløsning uden spildplads og som en ekstra bonus får I her hele to badeværelser. Rækkehuset har gennemgået en renovering i 2020/2021, der prydes af gennemtænkte løsninger med udsøgte materialer og herlige detaljer. Den oprindelige carport, der støder op til nabohuset, er inddraget til en rummelig forstue/entré, hvor I kan hænge overtøjet før I træder videre indenfor gennem bryggerset. Udover gulvvarme i hele huset, kan I se frem til centralstøvsuger, blødgøringsanlæg, indbygget Sonos lydsystem, rockfonlofter, der bidrager til et godt akustisk inde miljø og ikke mindst den klare røde tråd i forhold til materialevalget, der blandt andet består af et smukt, fuldlimet sildebensgulv i egetræ såvel som en flot keramisk klinke, der findes inde såvel som ude. Boligens leverum, er det moderne snedkerkøkken/alrum, hvor franske døre åbner op til en hyggelig stue med vestvendt udgang. Selve køkkenet byder på loftintegreret emfang, quooker og god arbejds- og opbevaringsplads – perfekt til hjemmets kok. Fra køkken/alrummet får I udgang til et overdækket terrassemiljø mens der på forsiden af huset er oprettet et stort flisebelagt terrassemiljø med markise, hvor aftensolen kan nydes til fulde. Derudover rummer huset en separat forældreafdeling med eget badeværelse og walk-in – dette kan godt etableres til børneværelse, ligesom I finder to identiske børneværelser.Haven med højbede er nem at vedligeholde og giver jer en dejlig oase, hvor udelivet kan nydes.


