Beskrivelse
Familievenlig kvalitetsvilla
Familievenlig kvalitetsvillaFamilievenlig kvalitetsvilla mulig for 5 værelser og køkken-alrumVelkommen til Holstebro – en by i bevægelse, hvor kunst, kultur og kvalitet går hånd i hånd med et velfungerende hverdagsliv. Især Vestbyen er kendt for sine rolige villakvarterer, grønne omgivelser og korte afstande til både skoler, indkøb og fritidsaktiviteter. Her får du den bedste balance mellem nærhed og natur.På attraktive Webersvej 79 finder du denne velholdte og rummelige villa, opført i klassiske røde mursten med rødt betontag. Her er kælet for detaljen og tænkt i funktion – både inde og ude.Villaen byder på:· En bolig med mulighed for i alt 5 værelser og stort køkken/alrum og stue i et´· Et stort bryggers med god plads til garderobe og hverdagens praktik· Et nydeligt og stilfuldt køkken/alrum med rigelig bordplads – det perfekte samlingspunkt· En børneafdeling med to værelser og eget badeværelse· Et separat forældreafsnit med soveværelse og tilhørende badeværelse· Et ekstra stort værelse, som oprindeligt var to, og som i dag bruges som spisestue· En stor og fleksibel stue opdelt i tre afsnit – TV-stue, hyggekrog og plads til flygel eller kreativ udfoldelseUdenfor venter en dejlig overdækket terrasse og en smukt anlagt have, der indbyder til både leg og afslapning. Den tidligere carport er nu omdannet til et rummeligt værksted og redskabsrum – delvist isoleret og velegnet til både hobby og opbevaring.Alt i alt en villa med en virkelig god planløsning, charmerende detaljer og en beliggenhed i topklasse – ideel til familien, der ønsker både plads og komfort i grønne omgivelser tæt på byens muligheder.


