Beskrivelse
Toplækkert fritidshus i helårskvalitet med uhindret vandudsigt
I 2023 så dette gennemført flotte fritidshus dagens lys på Kystvejen 102, højt hævet over havoverfladen og med en fantastisk panoramaudsigt ud over Aarhus Bugt. Huset er et EBK Fjordhus, der er opgraderet på flere fronter med blandt andet en større terrasse, et ekstra godt køkken, Quooker og varmepumpe.Udover den pragtfulde vandudsigt, der kan nydes fra den overdækkede terrasse og gennem de store stuevinduer, er det hurtigt at gå til Rude Strand, når I skal have en morgendukkert eller får lyst til at aftenbade i skumringen eller i de lange lyse nætter, ligesom sandstranden og det lave vand kan bruges til en god, lang stranddag med familiehygge, som kan rundes af med et besøg i den nærliggende iskiosk eller på strandcaféen, der byder på hurtige måltider, når grillen oppe på jeres egen terrasse skal have en friaften.I får store terrassedæk, der når rundt om størstedelen af huset, så I kan placere jer strategisk efter sol og skygge, ligesom der er sørget for læ på terrassen.Huset er af en glimrende størrelse på 90 kvadratmeter og med ikke færre end tre soveværelser, hvilket gør det særdeles velegnet til en større familie og til jer, der inviterer gæster til overnatning. Her er både badeværelse og gæstetoilet plus vandhane udenfor, så det er forholdsvis nemt at installere udebruser som en ekstra luksus. Der er også en stor herlighedsværdi i, at loftshøjden er på over fire meter, og at der er gulvvarme i huset. Desuden vil I opleve huset som meget imødekommende og lettilgængeligt med døre ud til grunden fra alle soverum, opholdsrummet, køkkenet og endda fra badeværelset.Grunden er med sine 1.427 kvadratmeter en af de største i området og alligevel meget nem at passe, da den overvejende er anlagt med græs, frugtbuske og en hyggelig æblelund. Derudover har I på grunden en garagebygning med værksted og el-stik til bilen.


