Beskrivelse
Moderne, arkitekttegnet dobbelthus fra 2020 i Thors Have
Kvalitetsmaterialer, et eminent lysindfald, 130 veludnyttede m2 fordelt over to plan samt et åbent og velfungerende leverum med betragtelige vinduespartier, der lader ude og inde smelte ubesværet sammen. Det er netop, hvad du kan glæde dig til i dette arkitekttegnede rækkehus fra 2020, hvor også den rødbrune teglbeklædning, det lækre interiør og de mange moderne tilvalg er særligt iøjnefaldende. Beliggenheden i Sydbyen er absolut i top, da du både er tæt på byens muligheder og den smukke natur, som området er så kendt for.Indenfor vil du straks bemærke den behagelige rumfornemmelse, der skabes af den fine loftshøjde, de lyse materialer og lysindfaldet, der er særdeles gavmildt takket være flere ovenlysvinduer og markante vinduespartier. Dette gør sig især gældende i hjemmets leverum med køkken-alrum og stue i ét, hvor der også er god plads til at samle familien og mulighed for at tilgå altanen mod syd. I dagligdagen vil du desuden værdsætte det flotte køkken fra Svane Køkkenet med kvalitetshvidevarer fra Miele og Siemens. Stueplan fuldendes af et pænt badeværelse, mens øverste plan byder på tre dejlige værelser samt endnu et badeværelse. I kælderen får du et bryggers og to disponible rum med fine anvendelsesmuligheder, og dermed er både æstetik, funktionalitet og rummelighed i dén grad nøgleord i dette hjem.Grundens 192 m2 rummer desuden en nem have med altan, skur, stauder, rhododendron, et æbletræ og nyttehave. I 2021 blev der lagt fliseterrasse.Du kommer til at bo på en eminent beliggenhed i Sydbyen, nemlig i Thors Have, hvor der er gode naborelationer og trygge rammer for hverdagslivet. Inden for gåafstand finder du Byparken Indelukket, indkøb og daginstitution, mens du hurtigt kan cykle til stationen, Torvet, Almind Sø og Langsøskolen. I området er der desuden utallige ruter til skønne løbeture i naturen.


