Beskrivelse
Villalejlighed med privat have, altan og kig til Grundtvigskirken
På tærsklen til byens travlhed ligger denne smukke murermestervilla i en lomme af fred og ro, hvor I nu kan overtage første og anden sal samt en privat have fuld af sol, æbletræer og dyreliv. Så hvis I går og drømmer om mere hverdagsidyl, men ikke er klar til at give slip på byens muligheder, tilbyder dennevillalejlighed en gylden middelvej.Villaen fra 1927 bugner af originale detaljer med velbevarede plankegulve, specielle vinduer og fine facadeudsmykninger. Der er ingen tvivl om, at der har været kyndige hænder på spil i hjemmets udførelse, og samme snilde har tilsyneladende gjort sig gældende i haven. Fortil får I nemlig en indbydende fælleshave med både æble-, blomme- og kirsebærtræer, syrener og et stort magnolietræ, der om foråret kaster et lyserødt skær over hele forhaven. Herudover får I en helt privat baghave, der afskærmes af raftehegn, og som byder på endnu flere æbletræer. Her er desuden højbede med plads tilgrøntsager og krydderurter, og da solen skinner ned stort set hele dagen, skabes den perfekte kulisse for såvel dovne eftermiddage som livlige sommerfester. En sydvendt altan i forbindelse med stuen er prikken over i’et. Her er der sol frem til kl. 20 i sommerhalvåret og et fantastisk vue til Grundtvigskirkens majestætiske tårn.Selve indretningen tiltaler den moderne køber med et rummeligt køkken, der i 2022 fik den helt store tur med flaskegrønne køkkenelementer, integrerede hvidevarer, vandhane med Quooker og en solid bordplade i Corian. Her kan gæster samles til en velkomstdrink, hvorefter de kan følges direkte ind i denstore stue med plads til både sofa og spisebord. Et dejligt soveværelse og et rummeligt badeværelse med ny bruseniche fra 2024 fuldender førstesalen, mens anden sal er udnyttet med en stor repos, der nemt kan indrettes som soveværelse, og et indbydende gavlværelse, hvor I slet ikke vil fornemme, at I befinder jer i byen. På jeres tur rundt i hjemmet vil I desuden bemærke det skønne lysindfald, der giver jer mulighed for at følge solens bane fra det røde morgengry, som kan betragtes fra stuen, til spektakulære solnedgange, der maler hele køkkenet i gyldne nuancer.Beliggenheden placerer jer centralt i Emdrup med kort gåafstand til S-toget såvel som til alle de daglige gøremål. Indkøb, dagtilbud, gode skoler, sportstilbud og takeaway ligger alt sammen helt tæt på, og sætter I jer først op på cyklen, kommer I hurtigt ind til det hippe Nordvest og Nørrebro. Søborg Hovedgades rige handelsliv er også kun en kort cykeltur væk. I bliver desuden en del af de attraktive lokalmiljøer omkring Grundtvigskirken og Utterslev Torv, hvor I ikke kommer til at savne kulturelle arrangementer og lokalt engagement. Det livlige gadebillede kan desuden lige så nemt udskiftes med gåture i naturskønne omgivelser, for Bispebjerg Kirkegård og Utterslev Mose står klar med kilometerlange gåture forbi blomstrende kirsebærtræer, græssende får og glimtende vand.


