Beskrivelse
Attraktiv delevenlig 3-værelses lejlighed med to altaner og lækkert badeværelse
Velkommen til denne attraktive 3-værelses lejlighed på 62 m 2 , hvor hver eneste kvadratmeter er udnyttet optimalt. En bolig i denne størrelse og prisklasse udbydes sjældent.
Lejligheden rummer en lys og rummelig stue med et behageligt lysindfald samt god plads til både sofaarrangement og spiseafdeling – ideelle rammer for både hverdag og gæster.
Boligen byder på to regulære soveværelser, begge med direkte udgang til egen altan, som skaber en naturlig forlængelse af boligen og giver ekstra uderum.
Det store køkken tilbyder god bord- og skabsplads og indbyder til madlavning, mens det rummelige & nydeligebadeværelse med separat bruseniche er en sjælden komfort i en lejlighed af denne størrelse.
Beliggenheden er attraktiv og praktisk med kort afstand til indkøb, caféer, grønne områder og offentlig transport. Her bor du tæt på byen med alle hverdagens bekvemmeligheder inden for rækkevidde.
En yderst attraktiv bolig, der kombinerer lys, to altaner, funktionel planløsning og en skarp pris – ideel til førstegangskøberen, parret eller den lille familie.


