Beskrivelse
73 m² ejerlejlighed med 3 værelser i klassisk byggeri centralt ved Valby Station
På Mølle Allé 6, 1. tv i Valby udbydes denne indbydende 3-værelses lejlighed på 73 m² med en placering midt i Valby C – tæt på både byliv, grønne åndehuller og den spændende udvikling omkring Carlsberg Byen. Med Søndermarken i gåafstand får du en sjælden kombination af central beliggenhed og nem adgang til natur og rekreative områder.Selve lejligheden ligger på en rolig allé, hvor flotte træer indrammer gaden og skaber en behagelig stemning, selvom du er tæt på det hele. Planløsningen gør boligen yderst delevenlig med to gode soveværelser og en stue, der oprindeligt har været en suite og derfor nemt kan genetableres, hvis man ønsker den klassiske opdeling tilbage.Et ekstra plus – især for området – er badeværelset, som er i en rigtig fornuftig størrelse og dermed giver bedre plads i hverdagen. Gårdmiljøet er desuden blevet samlet med de omkringliggende gårde, hvilket har skabt et større og mere åbent fællesareal med god stemning og plads til ophold.Ejendommen er opført omkring år 1900, og hele kvarteret bærer præg af den tid med charmerende byarkitektur og københavnsk historie. Det mærkes både i lejligheden og i udsigten til de stemningsfulde omgivelser.En charmerende og delevenlig Valby-lejlighed med en planløsning, der kan tilpasses – absolut et besøg værd.


