Beskrivelse
Stor etplansvilla, omringet af Tuse Næs’ fantastiske natur
Store rum, skønne lysindfald, vidunderlige udsigter og plads til DIY-projekter, hobbyer og familien, det er noget af det, der venter på Egernvej 11. Her kommer I til at bo ud til åbne marker og samtidig tæt på Udby, hvor indkøb, skole pasningsmuligheder mm. er at finde. Mod nord, syd og øst møder kysterne jer på Tuse Næs og inviterer til skønne badestrande, skovområder og åbne vidder, så langt øjet rækker.Villaen på Egernvej er rummelig og velindrettet. Fire gedigne værelser og store fællesrum suppleres her af både stor garage, værksted og hobbyrum. Her får familien plads til samvær, privatliv og alle fritidsinteresserne. En god entré inviterer indenfor og giver mod venstre adgang til badeværelse, vaskerum og fordelingsgang med adgang til husets fire værelser. Mod højre tilgår I det store, skønne fællesareal, hvor et rummeligt og velindrettet køkken ligger i åben forbindelse med husets store stue. Her er der mere end rigelig plads til at I kan indrettet jer i flere afdelinger samt adgang til haven og et stort, overdækket terrassemiljø, der ligger perfekt orienteret mod syd. Faciliteterne i huset fremstår pæne og velholdte og her er indrettet i et gennemgående lyst og tidløst udtryk.I haven får I en fantastisk ro. Her er I ikke bare beliggende for enden af en lukket vej, men også som et af de sidste i det fredfyldte kvarter ud mod åbne marker. Haven er nem og hyggelig, anlagt med plæne, plantekasser og omkranset af lav hæk, så I kan lade blikket vandre langt over markerne med skov og kyst i horisonten.Vi glæder os til at vise jer rundt.


