Beskrivelse
Indflytningsklar villa med 4 værelser
Indflytningsklart arkitekttegnet parcelhus i Sundby udbydes hermed til salg!Huset ligger i gåafstand til vandet ved Guldborg Sund, skole, daginstitution samt indkøb ved Guldborgsundcentret. Boligen er i tidernes morgen tegnet af den lokale arkitekt Knud Vester Pedersen og er opført i gode materialer og har i nuværende ejers tid været igennem en gennemgribende modernisering.Villaen fremtræder med gule mursten nyere lavenergivinduer i hvide rammer og eternittag.Indvendig byder ejendommen på en nydelig entré med adgang til godt og praktisk gæstetoilet med toilet og håndvask. Stor og rummelig opholdsstue med store vinduespartier, som kan åbnes og foldes sammen, så stuen ”går i et” med haven og træterrassen. Opholdsstuen ligger i åben forbindelse med køkkenalrum med plads til stort spisebord – et lækkert køkken med grebsfrie elementer, granitbordplade og hårde hvidevarer i rustfrit stål og med fed kogeø. Fra køkkenalrummet er der åben forbindelse ekstra stue, værelse eller kontor. I den anden ende af huset er der 2 børneværelse og stort soveværelse med udgang til terrassen og med egen walk-in-closet. Flisebadeværelse i grå nuancer, håndvask i hvidt skabsmiljø, toilet samt god bruseniche. Bryggers/dagligdagsindgang med håndvask, skabe og installation til vaskemaskine og tørretumbler.I hele huset er der glatte gipslofter, gulvvarme via fjernvarme, slidstærkt sildebensgulv (ekskl. badeværelser). Stort set alle indervægge er muret og er filset og malet.Stor flisebelagt indkørsel, carport med installation til elladestander, samt et integreret udhus.Dejlig ugeneret have med stor træterrasse mod vest, hvor de varmer sommeraftener nydes. Nem have med stor græsplæne samt lidt træer og buske.Så skal du have et indflytningsklart parcelhus i god kvalitet i Sundby – så bør du se denne bolig.


