Beskrivelse
Velindrettet og flot moderniseret ét-plansvilla i Pip-kvarteret tæt på grønt område
På Tranevej 10 i Thisted finder du denne meget velindrettede étplansvilla på 121 m2, der er ideel til familien, som ønsker både funktionalitet og en attraktiv beliggenhed.Boligen byder på fire gode og regulære værelser, som giver masser af plads til både børneværelser, kontor eller gæsteværelse. Husets naturlige samlingspunkt er det lækre og lyse køkken/alrum, der ligger i åben forbindelse med stuen og skaber en indbydende og rummelig atmosfære – perfekt til både hverdag og gæster. Badeværelset er flot renoveret og fremstår moderne og indbydende, og dertil kommer et stort og praktisk bryggers med god opbevaringsplads.Til ejendommen hører en 22 m² garage, og udenfor venter en dejlig sydvendt have med flere gode terrassepartier, hvor solen kan nydes det meste af dagen.Beliggenheden er særdeles attraktiv med kort afstand til grønt område, skole og Thisted Midtby, hvilket gør hverdagen nem og bekvem for hele familien.En indflytningsklar bolig med en god planløsning og en skøn beliggenhed – kontakt Nybolig Thisted på 97922288.


