Beskrivelse
Klassisk etplansvilla med centralt køkken-alrum
Kendt som et roligt område, hvor børnefamilier, par og seniorer bor side om side, er Saloparken et af Odders mest attraktive kvarterer. Her venter en klassisk etplansvilla formet af røde mursten og matchende tag fra 1987 som et godt bud på et hjem for kernefamilien, hvor man kan flytte direkte ind.Den retvinklede ejendom folder sig ud med en rigtig god og brugbar planløsning, hvor opholdsmiljøerne selvfølgelig er dér, man har lagt ekstra kræfter i at sørge for hyggen og det gode lysindfald. Opholdsstuen står derfor med brændeovn og vinduespartier mod de tre mest solrige verdenshjørner, mens husets køkken-alrum ligger som hjertet, der banker og sender god energi mod alle hjørner. Man finder i alt fire værelser fordelt over to afdelinger, og dertil kommer en lille entré, et godt badeværelse og et bryggers med skabsplads, som også har sin egen indgang.Huset ligger for enden af Saloparkens lukkede stikvej, hvor husstandens ekstra bil og eventuelle gæster kan parkere i fred, mens carporten overdækker familiens foretrukne køretøj. Haven folder sig ud stik mod syd, og terrassen er anlagt i husets vinkel, så man på sommerdage kan grille i læ. Haven er privat og fuld af hyggekroge, og da det meste af grunden er udlagt til plæne, er der ikke meget vedligehold at bekymre sig om.


