Beskrivelse
Delevenlig 2-værelses lejlighed med altan
Midt på attraktive Nørrebro, tæt på metro, caféer og områdets mange uddannelsesinstitutioner, udbydes denne delevenlige 2-værelses lejlighed med optimal planløsning, altan, rummeligt badeværelse med separat bruseniche, pænt køkken samt opdaterede elinstallationer med ny eltavle og helt nyt el i køkkenet. Lejligheden er beliggende i en særdeles veldrevet ejerforening med blandt andet udskiftet tag, renoveret facade og altaner samt lave fællesudgifter.LEJLIGHED: Her får du en charmerende bolig med en gennemtænkt indretning, der opfylder de fleste behov. Lejligheden byder på en rummelig entré med god plads til overtøj og sko. Fra entréen er der adgang til køkken, badeværelse, stue samt soveværelse med udgang til altan, hvilket gør boligen yderst delevenlig. Køkkenet fremstår i pæne, hvide elementer med flot træbordplade og er udstyret med både opvaskemaskine og vaskemaskine. Badeværelset er rummeligt og indrettet med separat bruseniche samt gulvvarme. Soveværelset vender mod den rolige gård og har udgang til en skøn, sydvendt altan. Endelig rummer stuen god plads til både spisebord og sofaarrangement og fremstår lys og indbydende.EJENDOM: Solid murstens ejendom opført år 1933. Det er en yderst veldrevet ejerforening med styr på vedligeholdelsesplanen, som er udarbejdet i 2012. Man har fået skiftet tag, renoveret facade, renoveret altaner, fornyet gårdmiljø og termovinduer. Flot energimærke i kategori: C. Det bliver ikke bedre for en ejendom af denne alder. Man har dør tlf. med kamera. Pæn opgang. E/F Raadmandshuse består Tagensvej 51-57, Fogedmarken 2 og Rådmandsgade 42A-50A. Læs mere på raadmandshuse.dk. Der er brugsret til kælderrum. Her køber man tryghed i sund bygning med lave ejer udgifter. Husdyr er tilladt med bestyrelsens godkendelse jf. vedtægternes§20, stk. 2. – Der kan dog ikke gives tilladelse til at holde hund, bortset fra førerhunde til blinde. Udlejning er tilladt jf. vedtægternes §19.OMRÅDE: Du befinder dig i et af Nørrebros gode kvarterer tæt på Balders Plads, Banana Park, Stefansgade kvarteret og Sankt Hans Torv. Nærmiljøet byder på afslappende timer i det fri, hvor Balders Plads er et idyllisk samlingssted med god atmosfære og hyggelig kaffebar til livsnyderen. Man har også legepladsen til de små størrelser. Du har alt indenfor nærmeste rækkevidde. Tæt på grønne rekreative områder nær Fælledparken, Assistens Kirkegård, Hans Tavnsen Park og Nørrebroparken. Ydermere et nærmiljø der har gode indkøbsmuligheder, gåafstand til offentlige transport via metro og bus. Tæt på flere uddannelsesinstitutioner som Universitetsparken og Panum. Nørrebro har noget for en hver smag, og er i 2021 udnævnt til ”the world’s coolest neighbourhood” af det legendariske globale magasin Time Out.


