Beskrivelse
Rummelig familievilla med plads til børneflokken
I Odder ligger Højvænget, et roligt og uforstyrret villakvarter i fuld gang med et naturligt generationsskift, hvor børnefamilier trives side om side med de grønne åndehuller. Her skal vi se nærmere på en yderst rummelig og spændende villa, der med sin rektangulære form udnytter kvadratmeterne fuldt ud.Ejendommen er opført i 1973 med alle de klassiske detaljer, der hører sig til sin samtid, og som i vid udstrækning stadig findes som velbevarede elementer i indretningen. Som nævnt er planløsningen utroligt brugbar, hvor særligt familien, der vil samle den store børneflok under ét tag, og som samtidig holder af at invitere på arrangementer, vil trives. Her er nemlig to rummelige stuemiljøer i hver sin afdeling af huset, hvor det ene hænger naturligt sammen med det tidløse køkken, mens i alt fire gode værelser breder sig rundt som gode rammer om familiens nattesøvn. Dertil kommer en entré med et naturligt indhak til overtøjet, et gæstetoilet og et flisebadeværelse med indmuret kar, mens et stort bryggers med egen udgang afrunder planløsningen.Glæden er stor, når udemiljøet tages i betragtning. Haven spænder omkring hele huset med arealer mod nord og syd, terrasse og drivhus samt en nem beplantning, som de fleste vil kunne overskue at holde ved lige.


