Beskrivelse
Charmerende villa i attraktivt kvarter nær centrum
På Østre Allé 38 finder du en villa, der rummer præcis den charme og atmosfære, som kun de klassiske Hjørring-villaer kan levere. Her bor du i et af byens eftertragtede kvarterer – tæt på centrum, butikker, uddannelsesinstitutioner og hverdagens gøremål – men stadig med en ro og privathed, der gør det rart at komme hjem.Huset står med sin pudsede facade og det oprindelige tegltag som et hjem med sjæl og historie. Vinduerne er fra 2002 og passer fint ind i husets arkitektur. Indenfor mærker man tydeligt moderniseringen fra starten af 00’erne, hvor boligen fik et løft, der stadig præger indretningen i dag.Man træder ind i en praktisk entré med klinkegulv og gulvvarme, som fortsætter ind i det hyggelige køkken med spiseplads. Her er der plads til både morgenkaffen og hverdagens små samtaler, og rummet fremstår lyst og funktionelt – et naturligt samlingspunkt i hverdagen. Stuen ligger i forlængelse heraf og byder på et naturligt lysindfald og direkte adgang til den sydvendte have, hvor solen følger dig fra formiddag til aften. I stueetagen finder du desuden et gæstetoilet, som giver en ekstra praktisk dimension til hverdagen.På første sal mødes man af hyggelige skråvægge og fritlagte bjælker, der giver et charmerende udtryk og en rar atmosfære. Her finder du tre værelser – to i en god størrelse samt et mindre, perfekt som børneværelse, kontor eller gæsterum. Et pænt badeværelse med gulvvarme, bruseniche og klassiske kirsebær/stål fronter fuldender etagen.Kælderen rummer fire disponible rum, hvor der er plads til opbevaring, hobby eller værksted – og et praktisk vaskerum, der gør hverdagen let. Kælderen er funktionel og giver nye ejere mulighed for at sætte deres eget præg.Og så er der garagen – et helt særligt rum på hele 54 m² med loft til kip, troldtekt og klinkegulv. Det fremstår som et super anvendeligt rum, der i praksis fungerer mere som et anneks, hvor der er plads til alt fra hobbyaktiviteter og kreative projekter til ekstra opholdsrum eller gæsterum, alt efter behov.Alt i alt er Østre Allé 38 en bolig med en skøn beliggenhed, en varm atmosfære og en charmerende grundstruktur.


