Beskrivelse
Centralt beliggende villa i Holstebro med muligheder
Denne bolig byder på et solidt udgangspunkt for jer, der ønsker en prisvenlig villa med en attraktiv beliggenhed i et roligt villakvarter centralt i Holstebro. Her får I 115 m² bolig samt 19 m² carport og en planløsning, der giver gode muligheder for at modernisere og tilpasse boligen efter egne ønsker.Boligen har direkte adgang gennem bryggerset, som leder videre til køkkenet. Herfra er der adgang til en gæsteentré, som forbinder boligen med både fordelingsgangen og opholdsrummene. Fordelingsgangen giver adgang til tre værelser samt badeværelse, hvilket skaber en overskuelig og funktionel værelsesafdeling. Den store stue fremstår rummelig med plads til både opholdsafdeling og spiseplads, og her er der mulighed for at etablere et køkken-alrum, hvis man ønsker et mere åbent opholdsrum.Fra stuen er der udgang til en sydvendt terrasse, som giver gode rammer for udelivet i sommerhalvåret. Haven er primært anlagt med græs og har flisebelægning hele vejen rundt langs huset, hvilket giver et godt udgangspunkt for at forme uderummene efter egne behov og ønsker.Beliggenheden er et af boligens store aktiver. Her bor I centralt i Holstebro med kort afstand til indkøb, skole, daginstitutioner og øvrige hverdagens gøremål – samtidig med at boligen er placeret i et roligt villakvarter. En oplagt mulighed for jer, der søger en bolig med god beliggenhed og plads til at skabe jeres eget hjem.


