Beskrivelse
Villa med stor grund og 155 m² bolig på Christiansbjerg
Beliggende i et af Christiansbjergs mest eftertragtede kvarterer, får du her en indbydende og velindrettet villa. Opført i 1935 fremstår villaen med et klassisk og imødekommende udtryk i røde mursten, der tydeligt bærer præg af den solide kvalitet og tidløse arkitektur.Ved ankomst træder du ind i en rummelig entré, som giver adgang til et toilet samt et praktisk viktualierum. Herfra fortsætter du til det store og lyse køkken-alrum, som fungerer som boligens naturlige samlingspunkt. I forlængelse af køkkenet ligger stuen, hvor der er rigelig plads til både spiseafdeling og sofaområde – et indbydende opholdsrum for familien, hvor hverdagen får lov at udfolde sig.Fra køkkenet fører et par trin dig op til boligens værelsesafdeling, som rummer tre store værelser med gode indretningsmuligheder. Her er der plads til både børneværelser, kontor eller et rummeligt soveværelse. Det største værelse rummer endda potentiale for opdeling, hvis man ønsker et ekstra værelse.Kælderen byder velkommen med et flot badeværelse med badekar samt et stort bryggers og to disponible rum, der kan anvendes til alt fra hobby og opbevaring til hjemmetræning.Beliggenheden giver nem adgang til både dagligvareindkøb, skole- og dagtilbud samt flere af Christiansbjergs attraktive grønne områder – herunder Universitetsparken og de naturskønne områder mod vest. Samtidig når du hurtigt ind til Aarhus C, hvilket giver en perfekt balance mellem det bynære liv og de rolige, naturskønne omgivelser.Alt i alt får du en bolig med en funktionel planløsning, god plads og fleksible rammer – ideel for dem, der ønsker en klassisk villa med mulighed for at sætte sit eget præg.


