Beskrivelse
Centralt beliggende ejendom med 165 etagemeter og 60 m2garage
Marbækvej 37 – masser af plads, muligheder og en attraktiv beliggenhed
Velkommen til Marbækvej 37 – en spændende ejendom med hele 165 etagemeter, beliggende på en stor grund og mindre end 2 km fra Frederikssund Station. Her får du et hus med utallige anvendelsesmuligheder, hvor kun fantasien sætter grænser.
Boligen byder dig velkommen i en rummelig entré med god plads til både sko og overtøj. Badeværelset er i en god størrelse og har separat bruseniche. Det lyse og rummelige køkken har rigeligt med både skabs- og bordplads, og de to store vinduer sikrer et skønt lysindfald. Her er der desuden oplagt mulighed for at åbne op mod stue/spisestue og skabe et lækkert køkken-alrum.
Soveværelset er stort og indbydende med god skabsplads. Derudover får du en havestue – perfekt til dig med grønne fingre – samt en stor, dejlig terrasse, hvor solen kan nydes det meste af dagen. Her er der også mulighed for en forfriskende dukkert i poolen.
Kælderen rummer tre gode disponible rum samt mulighed for at etablere endnu et badeværelse. Det er også her, du finder både fyr og bryggers.
Sidst – men bestemt ikke mindst – får du en imponerende garage på ca. 60 m 2 . Her kan det indre legebarn for alvor få frit spil, uanset om drømmen er biler, værksted, opbevaring mm. Huset ligger desuden kun 800 m fra vandet og tæt på alverdens handlemuligheder.
Lyder dette som dit første hus – eller som muligheden for at bo godt uden at binde alle dine penge i bolig? Så glæder vi os til at byde dig velkommen til Marbækvej 37.


