Beskrivelse
En af de smukkeste villaer i hele Holbæk
Med baghave ud mod kirkegården centralt i Holbæk ligger i sandhed en af Holbæks smukkeste ejendomme. Herskabsvillaen fra år 1900 har en prægtig, pudset facade og et glaseret, sort tegltag og står tilnærmelsesvis som et monument for, hvordan man moderniserer historiske bygninger. Elegancen fortsætter fra kælder til kvist indendørs, hvor 340 etagemeter i fire etager giver familien meget plads.


