Beskrivelse
95 m² – Flot og indflytningsklar lejlighed i hjertet af Valby
Nu udbydes denne skønne lejlighed med en attraktiv og central beliggenhed i ”Toftegårdene” – midt i levende Valby C. Boligen rummer 95 veldisponerede m² og fremstår både lys, velholdt og helt indflytningsklar.Lejligheden byder på entré, lyst og velholdt elementkøkken samt et rummeligt badeværelse med separat bruseniche og vindue. Derudover får du et kontor/børneværelse (med mulighed for reetablering af væg – se alternativ/oprindelig plantegning) samt et godt og regulært soveværelse.Boligens naturlige samlingspunkt er de to stuer en suite, der imponerer med smukke proportioner og et generøst lysindfald. Den elegante karnap tilfører både karakter og ekstra rummelighed samt et frit kig ned gennem Lyshøj Allé – en sjælden kvalitet, som understreger lejlighedens attraktive placering i ejendommen.Ejendommen byder på et hyggeligt og lukket gårdmiljø med plads til både afslapning og leg. Taget er netop udskiftet, og udgiften er fuldt betalt – en væsentlig økonomisk tryghed for den kommende ejer.Beliggenheden er helt central med kort afstand til caféer, restauranter, specialbutikker og dagligvareindkøb. Valby Station nås på få minutters gang med både S-tog og regionaltog. Carlsberg Byen og Søndermarken ligger blot fem minutters gang væk, og cykelturen til Indre By klares på cirka 15 minutter.En indbydende og velbeliggende lejlighed med sjæl, lys og klassiske detaljer – perfekt til dig, der ønsker en central base i Valby.


