Beskrivelse
Lys lejlighed. Veludnyttet planløsning. Pæn stand. Separat brus. Central placering.
Velkommen til Peter Ipsens Allé 3,2. 65! Er du på udkig efter en flot og velholdt lejlighed med en attraktiv beliggenhed i Nordvest? Så er denne bolig et oplagt valg. Lejligheden er en rummelig 2-værelses med et lyst og åbent køkken-alrum samt et badeværelse med separat bruseniche. Boligen er ideel for studerende, par eller enlige, der ønsker at bo centralt i et populært område.LEJLIGHEDEN: Når du træder ind i lejligheden, mødes du af en rummelig entré med god plads til både sko og overtøj. Soveværelset er lyst og har plads til en dobbeltseng. Badeværelset er rummeligt og funktionelt indrettet med separat bruseniche. Badeværelset er indrettet med gulvvarme og vaskemaskine. Videre ind i lejligheden finder du det lyse og åbne køkken-alrum. Køkkenet har en god størrelse og er indrettet med grønne låger, hvide flisebordplader samt både over- og underskabe, der giver god opbevaringsplads. Her er desuden opvaskemaskine, som gør hverdagen nemmere. Stuen har en god størrelse og giver mulighed for indretning med både sofa og spisebord. De store vinduer sikrer et behageligt lysindfald, som skaber en indbydende atmosfære i rummet. Lejligheden har flotte kabe-vægge og en rå new-yorker væg, som giver lejligheden et stilet look.EJENDOM: En lys murstensejendom opført i 1973. Foreningen består af Peter Ipsens Allé 1-3. Ejendommen bærer præg af en funktionel og flot byggestil, hvor der tilbydes bl.a. kælderrum, adgang til grønt område, og helt unikt er der fælles parkering til denne ejendom. Ejendommen har gennemgået større vedligeholdelse, hvor tag, vinduer, døre mv. er gennemgået. Facaden mod svalegangen er renoveret og isoleret og derudover har de også få lavet adgangskontrol i bygningerne.OMRÅDE: Omkring Peter Ipsens Allé finder man flere spændende kvarterer. Området omkring Rentemestervej byder på en bred vifte af aktiviteter og faciliteter, der gør kvarteret levende og attraktivt. På Rentemestervej kan man tage i saunagus, besøge det farverige bibliotek, eller besøge Demokratigaragen, hvor man kan nyde en kop kaffe eller en god middag. Tæt på ligger Frederikssundsvej, som er én af hovedvejene i Nordvest kvarteret, og her finder man et rigt udvalg af butikker, spisesteder og dagligvare forretninger. Her finder man også busforbindelsen 5C 350m fra boligen, som strækker sig gennem næsten hele byen, fra Herlev til Amager. Derudover kan Nørrebro St. nås på 5 minutter på cykel, hvor både metro og S-tog går ind og ud ad byen. Ikke langt fra boligen finder man grønne områder som Utterslev Mose og Bispebjerg Kirkegaard, der giver mulighed for rekreative gåture og løberuter. Området omkring Fuglekvarteret, som også ligger i nærheden, har fantastisk arkitektur og mange nye spisesteder.


