Beskrivelse
Velkommen til Hasselhaven 65 – villa med masser af potentiale i det populære Haverne!
I bunden af en lukket og rolig villavej finder du denne villa, attraktivt beliggende i det eftertragtede kvarter Haverne. Her bor du trygt og fredeligt, væk fra trafikstøj, samtidig med at hverdagens fornødenheder er lige ved hånden. Området byder på lukkede stisystemer med nem og sikker adgang til institutioner, skole, fritidsaktiviteter og indkøb.
Boligen fremstår med behov for en kærlig indvendig opdatering og modernisering – en oplagt mulighed for at sætte dit eget præg og skabe drømmehjemmet. Ejendommen har en flot tilstandsrapport og en god energimærkning, som giver et solidt udgangspunkt for den videre udvikling. Bemærk, at ejendommens elinstallationer kræver opdatering/udskiftning.
Indretningen byder på et stort og lyst køkken/alrum, der fungerer som boligens naturlige samlingspunkt. Herfra er der direkte udgang til en solrig terrasse og en skøn have, hvor udelivet kan nydes i private rammer. Derudover rummer boligen et praktisk bryggers, ét badeværelse samt to toiletter, fire gode soveværelser og ekstra opbevaringsplads på loftrummet.
Til ejendommen hører desuden garageareal med god plads til opbevaring. I garagebygningen findes et disponibelt rum/værelse – dog skal det bemærkes, at rummet ikke er godkendt til beboelse.
Her får du en villa med en attraktiv beliggenhed og et stort udviklingspotentiale – perfekt for dig, der ønsker at skabe et hjem efter egne ønsker i et trygt og familievenligt område.


