Beskrivelse
God plads og mange mulighederH.C. Ørstedsparken ligger praktisk talt i baghaven for denne ejendom, bylivet pulserer lige i nærheden, og ret fremme venter det hyggelige havneliv og vandet. I Rudkøbing får I kort sagt fantastiske omgivelser, når I rykker ind i denne spændende ejendom, der forener historiske vingesus med funktionalitet og muligheder.I får mulighed for at give teenageren sit helt eget afsnit, eller måske vil I gerne rykke den ældre generation helt tæt på jer selv og skabe en slags kollektiv. Via en mellemgang fra hovedhuset er der nemlig adgang til et anneks, som blev renoveret i 2019 og byder på et køkken-alrum, et badeværelse og et værelse. De to terrassedøre højner glæderne yderligere.I selve huset inviterer de to stuer en suite til hygge i hverdagen og samtidig festlige lejligheder, hvor I kan invitere gæster på besøg. Stemningen er herlig med den gamle kakkelovn i spisestuen. Der er adgang til køkkenet, og etagen har desuden et værelse og et badeværelse. På førstesalen kan resten af familiemedlemmerne indtage de to værelser, og multirummet bliver hurtigt brugt til gaming eller leg. Der er også bad og toilet i hvert sit rum, og badeværelset er renoveret i 2017.Glæd jer også til stunder i haven, hvor leg og havespil bidrager til liv og glade dage på græsplænen, mens den glasoverdækkede terrasse kalder på rolige stunder. Bemærk også, at I råder over en dobbelt carport.Bil får I dog knap nok brug for, for I bor helt centralt i byen. Busforbindelser, skole og daginstitution kan I gå til, og springer I på cyklerne, står I snart ved skolen. I fritiden kan I slentre i parken eller dyppe jer i vandet, og så er der selvfølgelig de hyggelige butikker og fristende spisesteder.


