Beskrivelse
Lys familievilla med fleksibel planløsning, god garage/værksted og skøn have midt i Vejen byLys og indflytningsklar bolig med god planløsning og central beliggenhed i Vejen.På Vestervang 8 i Vejen udbydes denne velholdte og indflytningsklare bolig med en spændende og gennemtænkt planløsning og mange anvendelsesmuligheder. Huset fremstår lyst og indbydende og er ideelt for både børnefamilien og parret, der ønsker plads og fleksible løsninger.Man bydes velkommen i entréen, hvorfra der er adgang til et lyst og rummeligt køkken-alrum med god plads til at samle familien. Her er en behagelig atmosfære og plads til både spisebord og sofakrog. Fra stuen er der udgang til en hyggelig havestue, som kan anvendes til mange formål – eksempelvis ekstra opholdsrum, kontor eller legeområde.Fra entréen er der 7 trin op til to gode værelser samt et pænt badeværelse. Ligeledes er der 7 trin ned til den meget anvendelige kælder, som rummer gæstetoilet, vaskerum og et stort disponibelt rum. Dette område egner sig perfekt som forældreafdeling eller teenageafdeling, da kælderen har egen indgang.Fra kælderen er der direkte udgang til en stor, lækker fliseterrasse og en hyggelig have med overdækket terrasseområde placeret i bunden af haven – et skønt sted at nyde udelivet.Derudover byder ejendommen på en stor garage, som sælger i dag har indrettet som et funktionelt værksted.Alt i alt er der tale om et velholdt hus med en attraktiv og central beliggenhed i Vejen midtby – tæt på hverdagens faciliteter.


