Beskrivelse
Skøn villa i Assedrup med pragtfuld have 200 meter fra letbanen
Den smukke økologiske og parklignende have og den tætte og hurtige forbindelse til Aarhus er to aktiver, der gør denne ejendom til noget ganske særligt. Ejendommen ligger i Assedrup, som er en hyggelig landsby, der ligger 5 km nordøst for Odder med let adgang til både bus og letbanen. I bil tager det 15 min for at nå til Højbjerg. Unge familier er begyndt at flytte til Assedrup og landsbyen har et godt sammenhold. Huset, som er Det gamle Mejeri i Assedrup er særdeles velholdt og samtidig meget rummeligt med plads til familien med børn. Det er løbende blevet vedligeholdt. Blandt andet er vinduer og yderdøre skiftet i 2005. Vinduerne er i kernetræ af bedste kvalitet. Der er kun få kilometer til nærmeste indkøbsmulighed i Malling og man er tilknyttet børnehave og skole i Saksild.Villaen rummer stueplan, en førstesal og kælder med gode værkstedsfaciliteter. I stueplan er der to store stuer, et køkken, et soveværelse med walk-in garderobe, to badeværelser og en stor entre. På førstesalen er der 4 værelser, hvoraf det ene har fungeret som pulterrum samt et stort repos, hvor man kan indrette kontorplads.Haven er noget helt særligt. Her er masser af gamle frugttræer, bærbuske og urtehave og når alting blomstrer minder det mest af alt om en park med mulighed for masser af leg for børnene og der flere hyggelige terrasser. Der er to drivhuse og alt i haven er de sidste 30 år dyrket økologisk


