Beskrivelse
Stilfuld toetages villa nær skov i Funder – totalrenoveret i 2024Velkommen til denne veludførte og indflytningsklare villa nær skoven i Funder og tæt på Silkeborg. Her er 230 m2 fordelt på to etager, som alt sammen er gennemrenoveret i 2024. Glæd jer til en overetage indrettet som ét stort åbent opholdsmiljø og til en flot underetage med samlet værelsesafdeling og direkte udgang til haven.
Fra ejendommen er der få minutters gang til Funder Krat, som er et dejligt skovområde med gode gå- og løbestier, og kort vej derfra har I en legeplads. I den ene retning ligger skole, Funder-Hallen og pasningsmuligheder i et voksende lokalsamfund, hvor især sporten samler alle aldersgrupper. Og fordi adressen ligger lige på grænsen mellem Funder og Lysbro tager det ikke lang tid at komme ind til centrum af Silkeborg på cykel. Tager I bilen er det også meget nemt at nå motorvejen mod Herning og Aarhus.Lækker opholdsafdeling med loft til kipBoligen her skiller sig flot ud med sin lækre underetage og meget åbne planløsning på overetagen. Tænk sig at have én hel opholdsafdeling uden døre og fantastisk lysindfald fra alle sider. Her kan I nyde madlavningen ved en ekstra stor køkkenø i keramiske fliser og servere kaffe fra en indbygget kaffemaskine – alt imens I har det fulde udsyn over børnenes gøren i resten af fællesafdelingen. Som ekstra bonus er der loft til kip, elektronisk styring af ovenlysvinduer og belysning samt udgang til en sydvendt altan.Underetagen er godkendt til beboelse, og fordi der er gravet ud til ekstra lofthøjde har tre værelser vinduer i regulær størrelse. Fra det største værelse er der udgang til haven, og hernede finder I også et ekstra rum, et bryggers og et badeværelse nummer to, hvor boligens design med keramiske fliser går igen. Badeværelse nummer et på overetagen har dobbeltbrus.Nyd solen i en nem haveLad os tage et kig på haven, som er anlagt så vedligeholdelsesfrit som muligt. Her skal I ikke tænke på at slå græs, og I stedet kan I bruge udelivet på en stor fliseterrasse eller spille tennis på den store tennisbane i haven. Der er også en nedgravningstrampolin til de små og en stor grusbelagt indkørsel med plads til mange biler.Søger I en toplækker bolig, som er lige til at flytte ind i tæt på Silkeborg, så er denne villa måske jeres næste hjem?


