Beskrivelse
Direkte udgang til privat terrasse og fællesterrasse – elevator – privat P-pladsHer får du en moderne lejlighed med en virkelig god planløsning med et stort køkken-alrum og stue i ét, 3 gode værelser, et rummeligt badeværelse samt en stor sydvendt terrasse. Boligen passer perfekt til parret i alle aldre, børnefamilien eller tre roomies, og lejlighedens høje standarder sørger for, at I kan flytte tilværelsen direkte ind her på Finsensvej.
Lejligheden er højloftet og lyst indrettet med et dejligt gennemgående lysindfald. Hjemmet samler sig om det store opholdsrum, hvor et åbent køkken med køkkenø, et rummeligt alrum og en hyggelig stue smelter sammen og giver et skønt leverum til alt fra middagsgæster, lektier og afslapning. Boligen rummer yderligere et stort soveværelse samt 2 gode værelser – måske til gæster, hjemmekontor eller børn? Alle 3 værelser har indbyggede skabe i samme rene stil som køkkenet, mens det lækre badeværelse ligeledes kommer i en god størrelse og tilbyder separat bruseniche, gulvvarme og vaskesøjle.
Fra stuen og to af værelserne er der direkte udgang til en stor, privat terrasse, der fungerer som et ekstra opholdsrum i de lunere måneder. Terrassen fortsætter ud i et endnu større fælles terrasseområde, og dens sydvendte placering sørger for sol hele dagen. Ejendommen er opført i 2013 og byder derfor på moderne hverdagsluksus som elevator, niveaufri adgang, privat p-plads i kælderen samt et stort kælderrum til opbevaring og adgang til en stor fælles tagterrasse med et hyggeligt orangeri.
I kommer til at bo i et dejligt og roligt område med alt, hvad bylivet byder på omkring jer: Indkøb lige ved opgangen, 400 m til metroen, fitness, hyggelige caféer og specialbutikker i nærheden og Frederiksberg Centeret. Samtidig er både skole og daginstitution i gåafstand, og de grønne omgivelser i Frederiksberg Have bliver et naturligt åndehul til løbeture, picnic i solen og en tur ned af kælkebakken.


