Beskrivelse
LejlighedenDet er en attraktiv bolig, vi har fået på hånden her – så lad os gå lige til det. Du bydes indenfor til en klassisk og velfungerende planløsning, hvor en fordelingsgang giver adgang til lejlighedens rum. Der gives vej til to gode værelser, hvor ene oplagt kan indrettes som stue, mens det andet fungerer perfekt som soveværelse. Dog giver rummenes attraktive størrelser også mulighed for en delevenlig indretning, hvis behovet er der for det. Der er selvfølgelig også plads til alt det praktiske. Køkkenet er blandt andet veludstyret med både opvaskemaskine og vaskemaskine, hvilket gør hverdagen ekstra bekvem, og badeværelset fremstår ligeledes velfungerende, komfortabelt og velholdt. Samlet set en bolig med en god og ligetil planløsning, hvor rummene udnyttes effektivt.
EjendommenLejligheden ligger på anden sal i en gedigen og klassisk ejendom, som fremstår velholdt og indbydende. Ved ejendommen finder man et skønt gårdmiljø, der giver beboerne et grønt og roligt frirum midt i byen, mens selve lejligheden byder på uderum i form af to altaner. De giver gode muligheder for at nyde udelivet uden at skulle forlade hoveddøren og gør det let at følge solen i løbet af dagen, ligesom de bidrager til lejlighedens fleksible og delevenlige indretning.
OmrådetBoligen ligger i det attraktive kvarter omkring Amager Hospital med kort afstand til Amagerbrogade, der er Danmarks længste handelsgade. Her ligger detailhandel, indkøb, caféer og andre etablissementer side om side, og flere af byens nyeste og mest populære spisesteder har slået sig ned i området. Ja, tilbud er der nok af langs Amagerbrogade, der leder ned til Amagerbro Station og Amager Centret. Gode busforbindelser og cykelforhold binder området sammen, så du også hurtigt når metroen. Samtidig ligger naturen overraskende tæt på med blandt andet Amager Fælled til den ene side og Amager Strandpark til den anden. Her bliver du ikke træt af at bo.Kontakt os for en fremvisning!


