Beskrivelse
Stor andelslejlighed med dejlig altan i Nordvest!
Som en naturlig forlængelse af Nørrebro – men lidt tættere på grønt ved Utterslev Mose – ligger det skønne Nordvest kvarter. Her trives både unge, ældre og børnefamilier og ligesom beliggenheden, vil selve lejligheden også tiltale en bred køberskare.
En entré med god plads til overtøj byder jer velkommen, og herfra fortsætter men ud til hjemmets samlingspunkt. Et stort og åbent køkken-stuemiljø folder sig nemlig ud og skaber med det samme fornemmelsen af overskud i hjemmet – og mens køkken og stue glider ud i ét, hersker der alligevel en naturlig opdeling mellem de forskellige funktioner. Køkkenområdet har god plads til spisebordet samt masser af skabsplads og stueafdelingen har god plads til alt det nødvendige. Modsat køkkenet er der etableret to indretningsvenlige værelser, og lejligheden afrundes med et rummeligt badeværelse, der byder på separat bruseplads og vaskemaskine.
Altanen er endnu et højdepunkt, der tilgås direkte fra stuen og vender perfekt mod ca. sydvest. Desuden har den en størrelse, der giver dig plads til at altanmøblerne, hvorfor du i sommerhalvåret nemt kan få følelsen af at have et ekstra rum. Udsigten strækker sig langt og flot heroppe fra, og har du brug for endnu mere plads under åben himmel, kan du trække ned til det fantastiske gårdmiljø, der ligger på ejendommens anden side.
Med en beliggenhed ud mod Frederikssundsvej får du et centralt hjem med få minutters gang til diverse takeaway. Derudover finder du gode indkøbsmuligheder i form af både supermarkeder og bazarer, mens frokostkaffen kan nydes hos f.eks. Flere Fugle, Fovl eller Kaffedepartementet. Nordvest er også opblomstret med adskillige barer, der serverer øl, m.m. – skal du dog alligevel mod Indre By i ny og næ, har du kun ca. én km til metroen og S-toget ved Nørrebro st., ligesom 5C går fra Frederikssundsvej.VELKOMMEN TIL


