Beskrivelse
PÆN OG VELHOLDT LEJLIGHED I GÅAFSTAND FRA TAASTRUP ST.
Vi byder velkommen indenfor til en yderst velholdt boligoplevelse i denne toværelses lejlighed, hvor I takket være de lyse, indbydende rammer straks vil føle jer hjemme. I bliver de lykkelige ejere af 50 veludnyttede kvadratmeter, der giver plads til såvel singlen som parret, og kvadratmeterne er godt fordelt på bad, køkken, stue og soveværelse. Turen tager sit udgangspunkt i en nydelig entré, der med det samme vidner om et hjem, der er pænt vedligeholdt og moderniseret. Herfra har I adgang til bl.a. et flisebadeværelse med brus og et stilrent køkken, som præsenterer sig med hvide skabsfronter og lyse bordplader. Køkkenet er desuden udstyret med rigelig skabsplads og jeres egen vaskemaskine. En fransk dør åbner op til hjemmets naturlige samlingspunkt, nemlig den lyse stue, der, ligesom køkken og soveværelse, vender perfekt mod sydvest og dermed fyldes af et naturligt lysindfald. I stuen vil I også lægge mærke til boligens klassiske charme, for rummet prydes af både plankegulv og stukloft, hvilket er to detaljer, der går igen på det tilstødende soveværelse. På værelset er der desuden god plads til både dobbeltsengen og et stort garderobeskab. Lejligheden ligger i en klassisk gulstensejendom opført i 1941, og i forlængelse af bygningen får I glæde af et grønt fællesareal, hvor der er opsat borde-bænke-sæt til en hyggelig stund i solen. Ejendommen placerer sig samtidig godt på bykortet, hvilket betyder, at I har kort vej til de daglige gøremål. Der er ikke mere end 850 meter til de gode togforbindelser ved Taastrup Station, så I kommer nemt og hurtigt videre ud i landet. I området omkring stationen finder I også indkøb og fitness, ligesom hovedgaden står til rådighed med et skønt udvalg af butikker og spisesteder. Lyder det som jeres næste boligkapitel? Så book straks en fremvisning!; …