Beskrivelse
Bl.a med nyt tag fra 2025I en hyggelig gade midt i Rønne ligger dette charmerende byhus, som nu kan blive dit kommende hjem. Der er tale om en flot velholdt ejendom fra 1830, som består af to etager og også byder på en stemningsfuld gårdhave med en overdækket terrasse.
Ejendommen er placeret centralt i Rønne, og du når således hurtigt butiksliv og spisesteder i de gamle gader og ved torvet, ligesom du nemt kan deltage i livet på havnen. Nærområdet er præget af velholdte, historiske byhuse, og få skridt fra hjemmet ligger Regnbuehuset og sætter farver på bybilledet.
På adressen præsenterer denne ejendom sig ligeledes med et farvestrålende udtryk, hvilket gør den både unik og vedkommende. Boligen er lys og velholdt, og der er en skøn atmosfære ude som inde.
Stuen med åben forbindelse til køkkenet udgør boligens opholdsrum i stueetagen, hvor sollyset strømmer på tværs gennem de sprossede vinduer. Der er fine forhold for indretningen, og i aftentimerne beriges stemningen yderligere af brændeovnen. Køkkenet fremstår pænt og funktionelt, og herfra er der adgang til tilbygningen med badeværelse og bryggers. Ovenpå finder du to værelser.
Udenfor danner gårdhaven ramme om alle sommerens aktiviteter, og der er plads til at indrette opholdssteder både i skyggen og i solen. I det hele taget er der gode forudsætninger for at skabe en romantisk oase, der om sommeren vil føles som en udvidelse af boligen.


