Beskrivelse
Moderne villa med fantastisk lys og udsigt
Pandebjergvej 10 er en atypisk villa, som overrasker på mange måder! Bare se den flotte og store flisebelagte indkørsel, som fører op til boligens ualmindelige rummelige og brugbare garage. Her er der selvfølgelig elmotor på porten. Hele garagen er isoleret i gulv, vægge og lofter. Sælger har skiftet gavlbrædderne ud med et stort og flot vinduesparti med dør i midten, som giver et skønt lys ind i rummet, der i øvrigt bliver benyttet som opvarmet gildesal.Når du træder ind i boligen, vil du opleve at alle rum og værelser er bygget til kip, hvilket giver en dejlig rum følelse. På stueplan er der tre gode og rummelige værelser, et stort nyere badeværelse i flotte materialer samt flotte vinduesløsninger. Køkkenalrummet er også blevet opdateret med et nyt køkken, hvor du enten kan nyde synet til din familie, som sidder i forlængelse af køkkenet og spiser, eller du kan vende blikket mod de grønne arealer og den lille sø, som man har udkig til. Stuen kan du indrette på flere måder, med vinduer fra gulv til loft vil du nyde godt af solen stråler uanset, hvor sofaen står.Overalt i boligen er der gulvvarme som opvarmes med fjernvarme.Kælderen er et kapitel for sig! Begrebet kælder kan være mange ting, her er det et pragteksemplar på, hvordan en kælder også kan være! Der er naturligvis dræn hele vejen rundt om huset, samt gulvvarme i hele kælderen. Der er godt og vel 2,4 m. i lofthøjde, og bred udvendigt nedgang. Kælderen er selvfølgelig også forbundet inden fra. Her er tre store værelser, et lidt mindre værelse som måske kan være dit nye ”walkin closset”. Kælderen benyttes i øjeblikket som teenager afdeling, derfor er der også et godt aktivitetsrum og badeværelse.Udvendigt er der lagt forholdsvis mange fliser, som gør, at du kan benytte terrasserne enten som spiseplads, udenfor køkkenet eller bare en dejlig solterrasse, nu når de vender mod syd.Kontakt os endelig, hvis du søger et indflytningsklart hus med masser af plads, en stor garage beliggende i flotte naturskønne omgivelser.


