Beskrivelse
Aarhus Chome Aarhus City har nu fornøjelsen af at udbyde denne skønne lejlighed med en attraktiv beliggenhed på Steinmannsgade. Her får du en rummelig bolig med en god planløsning og gode muligheder for at sætte dit eget personlige præg på lejligheden.Det første, du bliver mødt af, er lejlighedens rummelige køkken, hvor det store vinduesparti sikrer et skønt og naturligt lysindfald, der skaber en lys og indbydende atmosfære. Køkkenet fremstår funktionelt og velindrettet med alle nødvendige hårde hvidevarer, hvilket gør hverdagen både nem og bekvem.
I forlængelse af køkkenet finder du den hyggelige stue, som byder på gode indretningsmuligheder med plads til både et komfortabelt sofaarrangement og en spiseafdeling.
I lejligheden finder du også et godt værelse med fine muligheder for at indrette sig med både dobbeltseng og garderobe. Værelset her har også et stort vinduesparti, som sikrer et skønt lysindfald, og samtidig er der en dejlig udsigt til en rolig og flotte have.
Afslutningsvis byder lejligheden på et pænt badeværelse med separat bruseniche. Badeværelset fremstår i et lyst og enkelt design, der giver et stilrent udtryk. Derudover er der gulvvarme i lejligheden, hvilket bidrager til en behagelig komfort året rundt.Lejligheden er beliggende på Frederiksbjerg, som på mange måder er en helt unik bydel i Aarhus. Området er blandt andet kendetegnet ved sine brede gader og boulevarder, der skaber lys og luft omkring de mange højloftede herskabslejligheder, som bydelen er så rig på.
Frederiksbjerg er kendt som Aarhus’ spisekammer takket være de mange specialforretninger med kvalitetsfødevarer samt de to ugentlige torvedage på Ingerslevs Boulevard. Med byens største indkøbscenter, Bruuns Galleri, et levende caféliv og gåafstand til både skov, strand, lystbådehavn, Tivoli Friheden og stadion, får du her en beliggenhed i særklasse.
Kombineret med et stærkt lokalt fællesskab, et aktivt foreningsliv og et attraktivt bymiljø er Frederiksbjerg et af Aarhus’ mest eftertragtede områder for både unge, familier og ældre.


