Beskrivelse
Fantastisk beliggenhed tæt på både metro og naturskønne områder
Boligen
Midt mellem byens leben og Fælledens åbner vidder folder 254 etagemeter sig ud i et totalrenoveret hjem fra 2020, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Villaen er genopfundet fra inderst til yderst og skabt til at imponere – desuden har villaen af sin størrelse og beliggenhed lave ejerudgifter, og endnu vigtigere: Nu kan den blive jeres.
Indretningen leger med niveauer og udsyn. Fra underetagen løfter blikket sig gennem hele boligen – ni meter op – og fanger lyset fra ovenlysvinduet som en ekstraordinær afslutning. Stueplanet er hævet og åbnet til kip, hvor køkken, alrum og stue smelter sammen i ét stort leverum. Svanekøkkenet står som omdrejningspunkt, mens et soveværelse med egen altan og et badeværelse med brus og kar fuldender etagen. Underetagen står så flot som boligstandard: højloftet, opvarmet med gulvvarme og gennemlyst af lyskasser. I får et bryggers, endnu et badeværelse samt fire disponible rum, der åbner for mange spændende indretningsmuligheder.
Ejendommen
Villaen står smukt i gadebilledet med sin kridhvide facade, mørke kontraster og energirigtige løsninger: med bl.a. Genvex og 3-lags energivinduer er komforten selvsagt helt i top. Udelivet er tænkt som en forlængelse af selve boligen med en stor træterrasse, der orienterer sig mod sydvest og inviterer aftensolen helt tæt på, mens haven er ugeneret, grøn og nem at holde. Foran huset venter morgensolen – og en el-ladestander fra OK. Bilerne er der naturligvis også plads til her, og så afrunder et skur udearealet på praktisk vis. Der er desuden lagt omfangsdræn.
Området
Selvom adressen peger mod byen, føles vejen som sin egen lille verden, for den er lukket, rolig og præget af et godt fællesskab, hvor hverdagen hurtigt vil finde sin egen rytme. Inden for en radius af én km når I såvel dagtilbud, skole og svømmehal som indkøb, bibliotek og Sundby St., og få skridt herfra ligger også Fælledens naturskønne omgivelser. Her vil enten børnefamilien eller parret med ambitioner om at nyde husets omgivelser lande boligjagten blødt.


