Beskrivelse
Lejligheden her i Valby er både velbeliggende og rigtig godt udnyttet. Den heldige studerende, singlen eller hvem, der nu bliver den glade, nye ejer, skal nemlig rykke ind på 40 gode kvadratmeter placeret midt i Valby – lige ved Carlsberg Byen og Søndermarken.
Ejendommen er placeret mellem grønne trætoppe og er godt tilbagetrukket fra de store veje. Alligevel tager det ganske få minutter at træde ud på Valby Langgade og Toftegårds Allé, og særligt førstnævnte vil du elske, for her leves et hyggeligt byliv med lækre caféer og god stemning. Forbi Tingstedet kommer Spinderiet med masser af shopping- og indkøbsmuligheder, og endnu tættere på gadedøren ligger Valby Station med S-tog og regionaltog. I den anden retning begynder Carlsberg Byen og resten af Vesterbro, og i Søndermarken 550 meter væk er der plads til gåture i det grønne.
Du bosætter dig i en rød 70’er-ejendom med brede vinduespartier og et rigtigt hyggeligt, grønt gårdmiljø. Gården er nem at tilgå her fra stueetagen, og der er både bord-bænke-sæt, plads i solen og skygge under træerne. Og selvom du skal bo i stueetagen, skal du ikke gå på kompromis med privatlivet, for etagen er høj med ca. otte trin derop. I den gode ejerforening er der i øvrigt cykelkæder og depotrum på loftet.
Entréen byder velkommen, og her er der installeret vaskemaskine. Badeværelset er flot, stort og har både adskilt brus, væghængt toilet, gulvvarme og vindue. Videre rundt kommer den separate soveafdelingen, der gør 1V’eren til en særlig god én af slagsen. Køkken og stue ligger i åben forbindelse, så du får et indbydende og lyst alrum, der åbnes op med vinduer og en fransk altan mod syd. Herinde er der plads til såvel spisebord som sofa og læsekrog, og med opvaskemaskinen i det nydelige køkken mangler man ikke noget.
Skal du med på en fremvisning?


