Beskrivelse
Egen p-pladsByliv på 1. klasse, det er hvad denne store og eksklusive lejlighed kan tilbyde.Lejligheden er beliggende midt i byen, i en yderst hyggelig oase i meget rolige omgivelser, så man
bemærker ikke, hvor centralt beliggende lejligheden i virkeligheden er. For lige uden for døren finder
man gågaden og dens mange hyggelige cafeer, restauranter samt kulturelle oplevelser.
Der er elevator, som kører op til 1.sal, hvor lejligheden er beliggende. Her finder man det hyggeligste
gårdmiljø, hvor der både er et fælles areal og også sit eget område med dejlig grøn beplantning. Dette
finder man ikke mange andre steder i byen.
Lejligheden er i 2 plan, og byder indenfor på følgende. Entré med god garderobeplads.
Rigtigt lækkert og stort køkken-alrum, hvor der er det skønneste lysindfald. Fra alrummet er der direkte
udgang til stor sydvendt altan (40m2), som byder på mange indretningsmuligheder, spisebord,
loungesæt og selvfølgelig plads til grillen.
Køkkenet er rigtigt godt udnyttet med skabsplads samt bordplads. På det nederste niveau finder man
også soveværelset samt stort badeværelse med god bruseniche. Samt ekstra værelse/kontor.
På øverste niveau finder man den hyggelige opholdsstue, hvor der også er udgang til en dejlig
sydvendt altan. Stort regulært værelse med faste skabe. Stort badeværelse, ligeledes med god
bruseniche.
Til lejligheden hører desuden egen p-plads, depotrum samt muret kælderrum.
En meget unik lejlighed med masser af lys, store altaner og det skønneste gårdmiljø, som fortjener at
blive vist frem.


